Sejltur til Koh Rock – dag 13

Vi startede dage med lidt morgenmad hjemme på balkonen og nød at kigge ud over stranden. Det blæser lidt i dag, så håber ikke sejlturen bliver med alt for mange bølger. Jeg ved ikke hvordan det føles at sidde i en longtail boat når det blæser lidt….men det finder vi jo snart ud af 😉

De søde piger klar til en dag på havet

Kl 8.30 blev vi hentet i vores helt egen longtail båd på stranden lige foran vores resort. Vi havde kaptajn Jack og hans medhjælper Ben med os. De talte basis engelsk, men var simpelthen så søde

Det tog ca 1,5 time at sejle ud til Koh Rok. Vi havde en fin udsigt til Koh Lanta’s kyst. Nu længere syd på vi kom, jo mere øde blev strandene.

Pigerne havde en fest i båden. Der var begyndt at komme lidt bølger og de sprøjtede godt på dem. Så der gik ikke lang tid, før de var godt gennemblødte. Men det synes de dog bare var dejligt. Efter lidt tid begyndte saltvandet dog at klø i øjenene, så de ville have deres svømmebriller på 🙂

efter noget tid, ville de dog gerne lidt længere tilbage i båden. Ben var super sød til at tilbyde pigerne og os snacks hele tiden som bestod af frisk frugt og forskellige chokolade kiks. Laura var dog begyndt at blive søsyg og var ikke meget værd. Vi havde ikke tænkt på at tage opkast poser med, men heldigvis havde de en pose på båden. Laura fik kastet op og faldt i søvn lige bagefter.

Lige inden vi kom til Koh Rok, vågnede Laura og havde det meget bedre. Koh Rok består af 2 øer, som ligger ganske tæt op af hinanden. Det er det smukkeste vi har set hernede. Vandet var helt krystalklart og sandet på strandene helt hvide. Det må være paradis på jorden 🙂

Det første sted vi lagde til, var der også et par andre turister. Men slet ikke overrendt….vi lagde til ved en blå bro, lavet ud af kasser, så den gyngede en del, når man gik på den. Vi havde 20 min på øen, hvor vi kunne komme på toilettet og tage billeder af den smukke ø….og her var virkelig fint.

Det var en total Bounty ø 🙂 pigerne og jeg gik til højre på stranden og kom helt ud til spidsen.

De fik deres redningsveste og kjoler af. Så de kunne komme ud og bade lidt. Det nød de begge 2. Vandet var også virkelig skønt.

Vi kom tilbage til båden og vores kaptajn fandt et perfekt sted at snorkel. Der var ikke andre både, så vi havde det helt for os selv.

Da pigerne var udstyret med redningsveste, dykkermasker og Laura svømmefødder tog Ben dem med i vandet.

De er altså seje vores børn at de bare sådan i vandet midt ude i havet hvor der er 4-5 meter dybt. Ben havde sat Emma i en redningskrans, så han nemt kunne trække hende med sig, når han svømmede. Jeg nåede desværre at blive en del søsyg. Båden holdt jo stille og der var en del bølger i vandet, så vores båd gyngede en del. Men det lykkedes mig at at få min dykkermaske og et par svømmefødder på. Lige der kunne jeg ikke rigtig overskue at skulle hoppe i vandet, men siden Lars og pigerne allerede lå og svømmede rundt, måtte jeg hellere hoppe i. Jeg kom i vandet og måtte indse at svømmefødderne ikke fungerede for mig. Så de kom hurtigt af igen. Jeg prøvede at snorkle, men der kom vand i under min maske. Jeg kunne ikke få justeret den i vandet, så jeg måtte tilbage til båden og aflevere den. Jeg lånet en almindelig maske og snorkel af dem. Desværre blev masken tåget og der blev ved med at komme vand ind i min snorkel. Jeg var også stadig lidt søsyg, så det var ikke lige den fedeste oplevelse for mig. Lars og pigerne havde dog en fest. Ben fik dykket ned og kom op med en masse seje ting, som søstjerner, søpølser og sø agurker. Der var også en masse fine fisk. Ben prøvede at finde en hav skildpadde til os, det lykkedes desværre ikke. Men til gengæld svømmede der en stor sorttippet revhaj lige under os lige der synes man pludselig at der var langt ind til land og langt ind til båden….de sorttippet revhajer skulle dog ikke være farlige for mennesker. De er meget sky og det er vist ekstremt sjældent at man høre at de har bidt mennesker. Ben var meget imponeret over hajen, det er åbenbart ikke særlig ofte at de ser dem, så vi skal vist føle os lidt heldige over at vi fik den oplevelse med os 🙂 vi har desværre ingen billeder af første snorkel tur, da jeg ikke fik kameraet med i vandet. Vi kom tilbage i båden og nu sejlede vi ind til en lille bitte øde strand.

Det er jo det gode med longtail bådene. De kan komme helt ind til land, der har speedbåde og andre både ikke en chance for at komme ind. Vi var alene på stranden og skulle nyde en lækker frokost der, som Jack og Ben serverede for os.

Der var en trægynge og en træpind, som man kunne svinge sig i under over vandet. Det havde pigerne det sjovt med.

Der er også varaner på øen. Der var faktisk 2 ganske tæt på os. Så længe man bare holder lidt afstand til dem, gør de ikke noget. Men kommer man for tæt på, kan de godt bide eller slå ud med halen. Så vi holdt bare afstand til den. Pludselig begyndte de 2 varaner at slås og kom meget tæt på os. Så tæt at vi lige måtte løbe et par meget væk og Ben og Jack fandt et par træpinde til at holde dem på afstand. Det viste sig dog at det bare var en han og en hun varan og det var åbenbart bare parringssæson 🙂 det ser bare lidt voldsomt ud, når akten starter.

De var dog ligeglade med os og trak sig tilbage til skoven, da det var overstået. Vi kom til at kigge ned i skovbunden og kunne nu se at den bogstaveligt talt var levende. Det vrimlede med nogle sjove krabber. De var dog helt harmløse, så dem skulle vi ikke være bange for.

Vi fik også taget lidt familie billeder på den smukke ø ❤️



Efter frokost ville jeg prøvede at få mit snorkel udstyr til at virke. Først fik jeg kigget på det, som jeg lånet. Der fandt vi et hul i snorklen, så det var jo derfor jeg hele tiden havde fået vand i munden 😉 jeg prøvede min egen maske igen og det lykkedes Ben at hjælpe med at få den spændt korrekt. Så nu kom der ingen vand ind, så nu var jeg klar til at snorkel igen:-)

vi kom op i båden og fik sejlet hen til at godt spot. Vi kom alle i vandet nu og sikke en oplevelse. Vi havde det fineste koral rev under os, som vrimlede med alle mulige slags fisk, søstjerner og andet liv. Jeg kunne slet ikke få armene ned, det var simpelthen så fantastisk 🙂

Laura var så sej og snorkelede som om hun aldrig havde bestilt andet. Hun var også helt fascineret over alt det liv som var lige under os.

Laura holder en sø agurk. Hun synes den var lidt slimet at holde 🙂

Emma ville dog gerne op, så Lars svømmede hen til båden med hende, så kunne kaptajn Jack passe på hende, mens vi snorkedele videre.

Ben er god til at dykke ned på bunden. Så han tog mit kamera og svømmede helt ned på bunden og fik nogle fede optagelser.

Han fik bl.a filmet Nemo fisk, som Emma er helt vilde med 🙂

efter en times tid kom vi op i båden igen. Emma sad og var meget tilfreds deroppe. Kaptajn Jack havde vist bare fyldt hende med chokolade, så hun var ret glad 🙂

Inden vi forlod Koh rok helt, fik vi lige taget et par billeder til 🙂

nu var det tid til at forlade skønne Koh Rok og vende båden mod Koh Lanta. Der gik ikke mange minutter, så lagde Laura sig ned og sov næsten hele vejen hjem.

Jeg tror hun var så udmattet over alle de oplevelser og at snorkle så meget, så hun var bare færdig 🙂 Vi fik serveret frisk frugt igen og frisk kokosnødmælk serveret direkte i koksnødden. Det var dejligt forfriskende 🙂

Emma faldt i søvn de ca 15 min på mit skød 🙂

lidt over kl 16 var vi hjemme. Vi fik takket Jack og Ben for den mest fantastiske dag og gik op på vores værelser.

Vi trængte til at komme i bad og få skyllet alt saltvandet af os. Selvom vi alle havde smurt os ind i faktor 50, kunne man godt se at vi har fået noget sol alligevel. Pigerne fik lov til at se lidt iPad og vi tog en lille sisesta. Man bliver træt af at sejle på havet.

Vi valgte en restaurant ganske tæt på os, denne lå dog ind mod skoven/junglen.

Det var nogle super søde thaikvinder som havde den. Maden var virkelig billige ( nu har man jo heller ikke strand/hav udsigt) så vi endte med at bestille ret meget mad ( faktisk alt for meget mad 🙂 ) de havde også lavet en portion grøntsager til os i oystersauce ganske gratis. Det smagte dejligt 🙂

de kom også med gratis vandmelon til sidst. Et dejligt måltid 🙂 Vi havde talt om at få en drink på en bar, men kunne bare ikke rumme mere. Så vi gik op i lejligheden og spillede 3 spil fisk.

Emma var træt, så bedte om at komme i seng. Laura fik lov til at blive lidt længere oppe og sad og tegnede. Jeg fik skrevet postkort til skolen og børnehaven. I morgen skal Lars på kokkeskole. Det er jeg meget spændt på 🙂 Lørdag skal vi ud og sejle med Lanta Dream and paradise igen( dem som vi også sejlede med i dag) der skal vi ud og se en vaskeægte piratgrotte 🙂