Pool, strand og massage på Klong Nin Beach -dag 12

Jeg vågnede ca 6.40 i dag. Der er ikke mørklægningsgardiner i lejligheden, så der bliver hurtigt lyst. Der er også rigtig lydt her, så det skal jeg vist lige vænne mig til..,jeg satte mig ud på balkonen og nød den smukke udsigt. Jeg prøvede at opdatere lidt på bloggen, men nettet er så dårligt her, så tror desværre at det bliver lidt af en udfordring 😉

Kl 7.40 stod Laura op og var sulten. Vi havde haft så travlt med at bade i går at vi slet ikke havde fået købt noget….så mens Emma og Lars stadig sov listede Laura og jeg ud efter noget mad. Det viste sig dog at være lidt af en opgave  vi var åbenbart så tidligt på den at mini markederne stadig var lukket. Laura og jeg nåede at gå et pænt stykke op af vejen, men vi fandt ikke noget. Så vi endte med at vende op. Da vi næsten var tilbage på resortet, fandt vi et mini marked der nu var åbent. Det var dog virkelig begrænset hvad de havde derinde. Så det blev bare til en pakke toastbrød, smør og en juice. Så ikke den mest spændende morgenmad. Lige over for resortet er der en lille frugtbod, hvor en muslimsk kvinde laver de lækreste smoothies og juice.

Vi købte en ananas og en vandmelon. De koster 40 baht stykket ( ca 8,7 kr) og kommer i et kæmpe glas. De var så lækre, så tænker bare vi går derned hver morgen for at hente en juice/smoothies.

Vi fik spist morgenmad, kom i badetøjet og fik smurt os godt ind i solcream. Så var vi klar til at indtage poolen:-) vores resort er åbenbart ret populært blandt danskere. Der bor ihvertfald en del af dem her…vi havde dog poolen for os selv det meste af tiden. Så de andre var vist gået på stranden eller lavede noget andet.

Efter vi havde været ved poolen i en times tid, gik vi alle på stranden og hoppede i vandet. Det var altså skønt 🙂

Vi spiste frokost på Big Bang bar igen. I aften skal vi altså prøve at spise et andet sted. Bare svært når det smager så godt og er billigt. Laura fik en grillet havaborre, den var hun ret vild med 🙂

Jeg fik den lækreste kokosnøds smoothies som blev serveret i en kokosnød. Nøj den smagte altså godt….den skal helt sikkert nydes igen på et tidspunkt 🙂

Efter frokost ville vi finde et supermarked, hvor vi kunne købe lidt til vores frokost. Det skulle dog ikke være så nemt, det er ikke noget de har meget af hernede. Vi endte med at tage en tuk tuk til en 7/11. Så fik pigerne også prøvet en tuk tuk. Det har de talt meget om.



På vejen hjem fra 7/11 fik de en is 🙂

De havde heller ikke det helt store udvalg i 7/11, dog mere end man ville finde i en i dk. Her minder det mere om et lille supermarked. Da vi havde handlet, tog vi hjem. Lars og pigerne fik slappet af og jeg gik ned og fik en times krop massage med kokosolie til den nette pris af 87 kr. Man lå på en madras med udsigt ud over havet. Det var så afslappende at ligge der og høre bølgerne slå mens man fik massage 🙂

Hytten hvor vi får massage 🙂

Da jeg var færdig var det Lars tur. Han fik en times thai massage og bagefter en fod skrub. Imens legede pigerne og jeg i poolen. Vi faldt i snak med nogle andre danskere som også bor her. De har en søn, Nohr på 7 år, som Laura legede ret godt med.

Kl 18 lykkedes det mig at få hevet pigerne op af poolen, så de kunne komme i tøjet. Vi skulle jo ikke spise for sent i dag, da vi skal være klar til 8.30 i morgen tidlig.

Lars og pigerne klar til mad foran vores resort

Vi gik et stykke ned af stranden og fandt en hyggelig restaurant med reggae musik, som lå midt på stranden. Der var også en kvinde som lavede et ild show, det synes Laura og Emma var sjovt at se…desværre gik det lidt ned af bakke efter vi havde bestilt vores mad…Emmas og min ret kom og Lauras pomfritter ( hun skulle have en oste burger). Vi endte med at måtte spise vores mad, da den ellers ville blive kold. Da vi var næsten færdige, var Lars’s og Lauras mad stadig ikke kommet. Det lykkedes mig at få fat på en tjener og spørge efter maden. Efter 10 min kom Lars’s mad så, men stadig ingen burger til Laura. Da Lars var næsten færdig, kom Lauras burger endelig. Dette er nok bare en del af at rejse i Thailand. Bare ikke så sjovt, når man står der med sultne børn ( og mand 😉 )


Emma var sulten og gad ikke billeder 🙂
Ild show på stranden

Det lykkes Laura at blive venner med nogle thai kvinder i baren. De havde nogle store trækloder og spillede klodsmajor. Laura fik lov til at være med og de havde vist en fest med hende. Laura var næsten ikke til at rive væk fra dem.

Vi kom dog hjem og fik puttet børn. I morgen skal vi ud og sejle i en longtail båd til Koh Rok, hvor den står på badning og snorkling. Det glæder vi os til 🙂