Elefant sanctuary -dag 10

I dag ringede vores vækkeur kl 7, da vi blev hentet kl 8, da vi skulle besøge Phuket elefant sanctuary ( fristed for tidligere turist og arbejdes elefanter) Lars og pigerne vækkede mig med morgensang på sengen og en fin tegning, som Laura havde lavet hernede. Jeg fik også gaven de havde købt til mig. Det var en rigtig flot kjole 🙂

Kl 8 sharp var vores taxi klar. Det tog ca 45 min at kører derop. Emma faldt i søvn de sidste 15 min…de var faldet lidt sent i seng, så var noget trætte da de blev vækket i dag

Laura blev køresyg og kastede op lige inden vi var der. Håber vi har taget nok af de brækposer med fra dk….

Vi kom til receptionen og fik tjekket os selv ind

Efter små 10 min kom den bil som skulle kører os op til elefant parken. Det var ikke den mest behagelige bil at kører i, men naturen var sindsyg flot 🙂

Så kom vi op til elefant parken.

Der var virkelig smukt heroppe. Helt anderledes end det Thailand vi havde set indtil nu…man fik følelsen af lidt regnskov. Det var så fantastisk at se alt den plads elefanterne havde

Vi startede med at få udleveret gummistøvler alle sammen. Vores åbne sandaler var vist ikke lige egnet en tur rundt i elefant parken…
Så var der lidt snacks ( toast brød, frugt og lidt kiks/slik) Tror særligt Laura var glad for at få lidt i maven efter hun havde kastet alt hende morgenmad op.

Der blev vist en kort film om hele projektet. Det startede for ca 10 år siden da Mr. Montri Todtane ( tidligere elefant Camp ejer) en af hans elefanter var blevet syge, så kunne ikke arbejde mere. Han søgte efter et sted hvor den kunne komme på pension, og fandt ud af at det manglede på Phuket….der opstod ideen til Phuket elefant sanctuary. Man kan ikke ride eller bade med elefanterne. Her kan man blot få lov til at give dem lidt mad og så ellers observere elefanterne i deres naturlige omgivelser. Det var en helt utrolig dejlige oplevelse og skønt at se hvor meget de rent faktisk gør for de elefanter. Filmen var på engelsk, så pigerne forstod ikke hvad der blev sagt. Dog sagde billeder alt og de forstod udmærket godt hvad der skete, da man så klip af elefanter som blev mishandlet ( så dumme turister kunne ride på dem)

Vi startede med at give elefanterne lidt grønt

Efter de havde fået deres formiddags snack, gik vi videre. Nu kunne vi se 2 elefanter være i bad. Det var noget de nød 🙂

Laura og Emma hjalp med bruse elefanterne 🙂

Vi gik videre ud i parken..

Fedt at gå rundt og så bare se elefanter gå frit rundt
Laura forstod ikke hvad vores guide sagde, men hun fulgtes med hende hele turen
Vi var der mellem 9.30 -13.00. Der var pænt varmt. Er glad for at vi ikke skulle være der om eftermiddagen. Skønt med en parasol, når solen blev lidt for meget
Hver gang de skal redde en elefant, skal de købe den fri fra deres ejer. Det er lidt forskellige hvor meget de koster, men ca 1 million Thai Baht ( ca 250.000 kr) det er altså mange penge i Thailand, så derfor er så vigtigt at man hjælper med at støtte det.

Efter vi havde set en mase på de store smukke kæmper og hørt dem brøle i regnskoven, var vi klar til lidt frokost. Det blev serveret der hvor vi startede med at se filmen da vi ankom

Lige inden vi tog derfra fik Lars øje på en KÆMPE edderkop så havde jeg fået nok af junglen og var klar til at komme hjem til vores pool igen

Vi blev kørt hjem igen og begge piger faldt i søvn inden der var gået 5 min 🙂

Vi kom hjem til poolen og fik slappet af et par timer. Poolen var dejlig kølig 🙂

Jeg gik ned og fik en fod skrub der hvor jeg fik massage i går. Det var virkelig skønt og mine fødder var som baby fødder bagefter. Pris 65 kr…

Jeg havde booket bord på en restaurant, Rock salt i Nai Hain Beach. Det var en lidt finere restaurant end de andre steder vi har spist. Men et helt utroligt lækkert måltid 🙂

På stranden lige inden vi skulle spise

Fin udsigt fra vores bord

Laura fik en frisk grillet fisk og var svært begejstret for den 朗

Pigerne fik lov til at se lidt iPad mens Lars og jeg spiste færdigt. Det nød de vist

Vi gik lige en lille tur i byen bagefter. Pigerne fik en is ( de kunne ikke lide desserterne på restauranten) og så hjalp Lars dem med at vinde nogle små bamser i en bod

Vi tog en taxi hjem og gjorde os klar til at rejse til Koh Lanta i morgen. Vi skal sejle kl 12.30 og burde ankomme til Koh Lanta kl 14 🙂

Det gjorde slet ikke ondt at fylde 40 år. Faktisk ret skønt 🙂