Turen til Berlin – dag 1

Så kom dagen endelig hvor jeg skulle til Berlin med min mor, søster og niece Sofie. Sofie havde fået rejsen i konfirmations gave af sin mor.

Vi skulle flyve 9.10. Selvom vi var i god tid, fik vi alligevel lidt travlt da morgenmaden skulle spises. Så den måtte vi spise foran gaten.

Så er vi på vej

Min søsters bedste veninde har boet mange år i Berlin og har firma hernede. Selvom hun er flyttet tilbage til dk, har hun stadig en lejlighed i Berlin. Den fik vi lov til at låne. Den ligge prenzlauer Berg, i det tidligere øst Berlin. Vi landede i lufthavnen Tegel og efter vi havde rodet lidt rundt med bus/sporvogn og tog og været oppe i den forkerte lejlighed,fandt vi endelig frem til lejligheden. En super fin berliner lejlighed

Vi fik sat vores ting og besluttede for at gå ud til Brandenburger Tor. Jeg skulle dog lige have en frokost og de andre lidt sødt, så vi fandt en lille cafe tæt på lejligheden

Efter lidt mad og drikke begav vi os afsted igen

Vejret var virkelig med os. Høj sol og ca 23 grader. Så det var en skøn dag at gå i

Vi kom forbi bebelplatz, hvor man kan se det tomme bibliotek. Det var der nazisterne afholdt en stor bogbrænding i 1933. De ville udrydde alle de bøger, der ikke passede ind i den nazistiske ideologi.

 

Efter et par km var vi endelig fremme. Der var en del turister, men man kunne nemt komme til

På det tidspunkt havde vi alle brug for en pause. Så fandt en cafe, hvor vi havde den fineste udsigt til Brandenburger Tor.

Efter øl og sodavand havde vi fået kræfter igen. Så gik over til det jødiske monument. Det blev opført 20032005 efter tegninger af arkitekten Peter Eisenman til minde om de jøder, der blev dræbt under holocaust.

Nu var vi begyndt at blive sultne, så fandt en cykeltaxi, som skulle kører os over til den vietnamesisk restaurant, madami.

Vi fik et bord inde på restauranten og det er et af de bedste måltider jeg har fået længe….den karry/mango sauce kan jeg tænke tilbage på med stor længsel 🤪🤪

Er man i Berlin, vil jeg bestemt anbefale at man lægger vejen forbi. Vær dog opmærksom på at de kun tager imod kontanter🤗

Nu var vi alle trætte og ville bare hjem. Vi endte dog med at farer vildt igen og brugte en del tid på at finde hjem…men det lykkedes til sidst.

Dagen stod på en masse oplevelser og skridt. Nu glæder vi os til i morgen🤗

 

‘Under jorden i Berlin’ dansk guidede tur – dag 2

Vi stod op og gjorde os alle klar og forlod lejligheden for at spise morgenmad lidt i 10. Meningen var at vi skulle have nået nået forbi rittersport museet omkring kl 10, da vi skulle have prøvet at lave vores egen chokolade. Men det er åbenbart lidt svært at nå at blive klar, når der er 4 kvinder som skal gøre sig klar 

Vi fandt et lille bageri, hvor vi kunne spise morgenmad

Her kan man se deresudvalg

Efter morgenmaden skulle vi over til bornholmer Strasse, da vi skulle ind til oranienburger Strasse, da vi skulle mødes med en dansk guide der kl 13.

Lidt billeder fra området omkring Trines lejlighed

Lige ved bornholmer Strasse st ( som er den gamle checkpoint mellem øst/vest Berlin) så vi at der var rester af Berlin muren.

Bornholmer Straße-grænsen spillede en historisk rolle, idet det var den første grænseovergang, der blev åbnet under Berlinmurens fald 9. november 1989

Venter på vores metro

Så kom vi ind til oranienbruger Strasse

Lidt historiske billeder

Vi havde ca 1.5 time før vi skulle mødes med Lene, den danske guide som vi skulle på tur med. Så vi gik rundt og kiggede lidt på området.

Her var det gamle postkontor, super smukt

Sofie mens vi venter på Lene, som blev knap 30 min på grund af trafikken

Lene kom og vores tur startede. Lene er et fantastisk menneske og har en kæmpe viden om Berlin/Tyskland. Hun er tidligere BZ’er og kom til Berlin da hun var 23 år for at blive en del af det blomstrende bz’er miljø i Berlin. Vi havde valgt en tur som hedder ‘under jorden i Berlin’ som handlede om jødernes overlevelse under 2. Verdens krig. Vi gik kun lige rundt i kvarteret ved oranienburger Strasse, men sikke en historie. Det handlede om drengen Heinz, som var 6 år da det hele startede. En hård trist fortælling, men også en meget vigtig historie. Turen tog ca 3,5 time inkl en drikkepause, men man kan sagtens tage på den, selvom man ikke er godt gående, da man som sagt ikke går så meget rundt. Børn vil også sagtens kunne komme med på turen, da Lene kan fortælle på et niveau så alle kan forstå det

Her er Lene i gang med at fortælle

Den nye jødiske synagoge, som kun fik lov til at overleve nazisternes angreb i 1938 på grund af en tysk politimand Otto bellgardt, da han bestemt ikke var nazist og var imod at man skulle brænde sådan en smuk historisk synagoge. Det overlede desværre ikke helt 2. verdens krig, da den blev ramt af de engelske/amerikanske bomber i 1943 og stod i ruiner indtil 1955, hvor den blev geninviet.

Vi holdt en drikkepause på vejen ved et gammelt ballroom

Clärchens Ballhaus er et skønt dansested i Auguststrasse 24/25 i det tidligere østberlin. Clärchens Ballhaus er kerneberlin, så det knager. Ikke mange steder har overlevet nazisterne, 2. verdenskrig og DDR – men det har Clärchens Ballhaus i det store og hele. Her emmer dansesved, knirkende gulve, fnisende piger og drenge med spytkrølle. Og der danses stadigvæk på livet løs i Clärchens Ballhaus. Og så må du ikke overse spejlsalen.

Vi skulle dog ikke danse denne gang, men nøjes med en øl/sodavand udenfor

Da turen var færdig skyndte vi os over til en russisk te-salon, hvor vi havde booket bord kl. 16( vi var det kl.17 )

Den var meget specielt indrettet og vi fik et bord, hvor vi skulle sidde på puder på gulvet ved små borde.

Man kunne få en del te-retter med vodka ( det er vel en russisk te salon ) jeg havde ikke fået andet end morgenmad, så tænkte at det ikke var en god ide at drikke vodka shots kl 17  så min mor og jeg fik en lille anretning med toast lidt forskellige marmelader og russiske småkager. Sofie fik en russisk æblekage.

Man skal ikke besøge tesalonen, hvis man forventer god service for det fandtes ikke derinde. Men det var da en sjov oplevelse at prøve det.

Efter te besøget tog vi tilbage til lejligheden for at gøre os klar til aftensmaden. Sofie og jeg havde gået forbi en indisk restaurant, som så rigtig god ud. Så der ville vi spise i dag

Det var virkelig en lækker middag. Vi blev alle rigtig mætte og nød smagen af alle de indiske retter 

Vi ville slutte dagen af med en lækker drinks, så fandt en sky bar (the loft) et par stationer væk

Den var på 14 etage og havde en fantastisk udsigt udover Berlin

Vi fik de lækreste drinks og Sofie en uden alkohol.

Så siger vi godnat herfra….i morgen står den på shopping. Det har Sofie vist særlig glædet sig til 🙂

Shopping, shopping og shopping – dag 3 i Berlin

I dag valgte vi at stå lidt tidligere op, da vi skulle nå en masse shopping i dag 🙂

Trine havde læst om en rigtig god cafe, som skulle servere lækker morgenmad. Der var dog lidt langt at gå, så vi valgte at tage med metro. Da vi var nået halvvejs til metroen, kom Trine og Sofie i tanke om at alle Sofies shopping penge lå derhjemme, så Trine måtte løbe hjem efter dem.

Vi fandt dog frem til cafeen til sidst

Cafeen skuffede bestemt ikke. Vi fik alle lige den slags morgenmad vi ville have

Min morgenmad med æg og avokado

Området var rigtig fint og ligesom resten af Berlin, har de masser af træer og buske. Vi så en bygning, hvor vi er sikker på at Rapunzel bor på toppen 🙂

Efter morgenmaden tog vi over til Alexanderplatz, da jeg skulle i primark og køber en masse strømper/strømpebukser og andet tøj til pigerne. Der var hyggeligt på Alexanderplatz. Der var sat borde/bænke op, så det mindede lidt om oktoberfest. Der var også lidt forlystelser til børnene, så de kunne være underholdt mens mor/far shopper 

En lille slikbod

Jeg kom i primark og fik shoppet lidt. Jeg er dog vant til primark i London og den har altså et meget større udvalg. Men det var måske meget godt for min pengepung og kuffert at der ikke var et større udvalg 

Efter vi var færdige i primark skulle vi lige have en lille drikkepause. Deres små øl var 0,5 l ( det er vel Tyskland vi er i )

En kvindelig servitrice i ‘Heidi’kostume

Sofie var ret vildt med Primark og havde fået shoppet lidt igennem. Hun havde bl.a købt en fin ny taske og jakke

Efter øl/vand pause skulle vi ind til kadewe, et ret fint shopping center, som ligger meget tæt ved kurfustendamm som er den største shopping gade i Berlin.

På vej med metro. Rart at vi lige kunne sidde lidt ned

Her kan man se kadewe

Vi fik kigget lidt, men vi havde ikke rigtig penge til at købe ting derinde. Men det var da fint at se. Helt oppe på toppen, har de en rigtig fint mad boder, hvor man betaler efter vægt. Der skulle jeg op og have lidt frokost.

Mange fine kager og desserter

Min frokost

Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde tør at tage Laura og Emma med hertil. Tror de ville forelske sig i alle de fine kjoler og sko de har, og det vil vist blive lidt for dyrt 

Efter kadewe gik vi rundt i de andre butikker og fik shoppet ( der var priserne lidt mere normale, så der kunne vi være med )

Kaiser wilhelm gedachtniskirche ( og kendt som pudderdåsen og læbestiften)

En lækker Tesla

De har også taget ordet hygge til sig hernede

Efter en lang shoppe dag besluttede vi os for at tage hen på en amerikansk diner

Maden og servicen var bestemt ikke noget at skrive hjem om ( Stacies i Køge Havn er meget bedre )

I morgen skal vi så hjem. Vi flyver dog først kl. 20, så vi har tid til at se lidt igen i morgen. Vi satser på en sejltur i de skønne kanaler.

Sejltur og hjemrejse med drama – Berlin dag 4

Vi havde pakket alle vores ting i går aftes. Heldigvis kunne det godt være der, selvom vi havde shoppet noget 😉

Vi gjorde os klar og forlod lejligheden lidt i 9. Morgenmaden blev spist på Nespresse house. Morgenmaden var noget bedre i går, men vi blev da mætte..

I dag var der grå vejr og lidt køligere temperaturer end vi har haft de andre dage, så vi skulle have lidt mere tøj på. Men synes vi har været sindsyg heldig med vejret.

Da vi havde spist morgenmad, ville vi finde en båd, så vi kunne sejle en tur.

Vi fandt ned til båden lige inden den skulle sejle igen. Her er lidt mere service end man er vant til fra bådene i Nyhavn. Der er toiletter om bord og man kan både bestille mad og drikke. Også selvom at vi kun skulle sejle i en time 

Efter bådturen, skulle vi tilbage til Alexandra Platz, da Sofie havde fået en forkert bluse dagen før. Den blev hurtigt byttet og så havde vi stadig 3-4 timer inden vi skulle mod lufthavnen. Vi skulle først flyve kl 20.

Da min mor og Klavs havde været i Berlin for år tilbage, havde de besøgt iHohenschönhausen– Stasi fængsel, som havde været rigtig spændende. Så der besluttede vi at tage ud. Der lå ca 30 min med sporvogn fra Alexanders Platz, så det tog lidt tid at komme derude.

Historien om fængslet iHohenschönhausen begyndte i juni 1945, da det sovjetiske hemmelige politi overtog bygningerne og gjorde dem til opbevarings og transit lejr. “Special Lager No. 3”. Fængslet var ikke stort dengang. Cellerne lå i en fugtig kælder, og da fængslet var småt måtte der være det flere i kældrene. Ofte så mange at man måtte skiftes til at ligge ned. Det var ikke noget sundt sted at være: Kondensvandet drev af væggene og skimmelsvamp alle steder, potten i hjørnet måtte man deles om. Der var som regel mørkt. Der var specialindrettede celler med vandtortur og gummiceller. 

Tusinder af politiske fanger har passeret gennem dette fængsel og snart sagt alle kendte modstandere af regimet i DDR har siddet her. Bygningerne og inventaret er stort set intakt og giver et skræmmende indblik i politisk kontrol og forfølgelse. 

Fangerne blev ført til fængslet i lukkede, anonyme specialvogne, så de ikke kunne se, hvor de kom hen. Ved ankomsten blev de registreret, kropsundersøgt, desinficeret(?), frataget al personlig udstyr og fik udleveret undertøj, slåbrok og sutsko. Fangerne måtte ikke tale i cellerne og måtte ikke møde andre fanger på gangene. En system med røde og grønne lys på gangene fortalte vogterne om fangen kunne gå frem på gangen uden at møde nogen. 

Der var strenge regler – fx at sovestillingen var på ryggen med begge hænder over tæppet. Det blev tjekket flere gange i timen om reglerne blev overholdt ved at tænde lyset i cellen. Hvis fangen lå forkert blev vedkommende straks vækket og bedt om at sove reglementeret. Vinduerne i fængslet lader lys slippe ind, men de er ikke gennemsigtige. I  dagstimerne skulle sengen være redt reglementeret. Fangerne måtte kun stå eller gå i deres celler. Ikke sidde eller ligge. Ikke tale eller synge eller læse. Faktisk kun stå ret op og ned i løbet af dagen og vente på forhør.
Forhørene kunne vare 5 minutter eller 5 timer. Det viste fangen aldrig på forhånd. Forhørene kunne komme med dages mellemrum eller med timers mellemrum. Fanger, der ikke overholdt reglerne, blev isoleret i en blæksort gummicelle.

Ved løsladelsen var det almindeligt med et tandlægetjek. Bag hovedstøtten sad et kraftigt røngtenstråleapparat. Formålet kan kun have været at skade de løsladte mest muligt på deres vej til Vesten. 
 

Er man i Berlin, vil jeg bestemt anbefale at man besøger Stasi fængslet. En bevægende og stærk oplevelse

På vejen tilbage til lejligheden ville jeg lige prøve en berliner. Den var dog tør og kedelig, dem får jeg altså bedre hos vores bager i tune 

Vi tog tilbage til Trines lejlighed og fik hentet vores ting og fandt ud af hvordan vi nemmeste kom til lufthavnen.

Det gik ret nemt at komme derud, så vi var der allerede lidt i kl 17. Vi ville bare gerne af med vores kufferter, men kunne ikke se vores fly på skærmen endnu. Det undrede os lidt, da vi kunne se fly fra easy jet, som skulle flyve senere…efter at have gået lidt frem og tilbage, fandt vi easy jet kundeservice.

Her blev vi dog mødt af muligvis verdens sureste kvinde. Hun ville overhovedet ikke hjælpe og kunne vist ikke være mere lige glad med at hun sad i en kundeservice funktion :-/ hun blev bare ved med at sige at hun ikke kunne se noget på hendes skærm og vi sikkert bare var for tidligt på den…Når jeg så spurgte hende hvorfor vi så kunne se fly, som skulle flyve senere end vores, kunne hun ikke svare på det og sad bare og rullede med øjenene….tænker hun virkelig må hade sit job :-/

Da vi ikke kunne få mere ud af hende, besluttede vi for at spise noget først. Efter lufthavns mad var kl næsten 18. Vi kunne stadig ikke se vores fly på skærmen, så besluttede os for at gå direkte hen til bagage drop-off. En tysk medarbejder skulle lige hjælpe med at få vores bagage mærker ud. Her opdagede vi så at vi stod i den forkerte lufthavn!!! Ikke den fedeste besked at få små 2 timer inden man skal flyve….

Berlin har 2 lufthavne. Jeg har bare aldrig oplevede at man kan lande i en og lette fra en anden. Jeg har da fløjet med easy jet en del gange, når jeg skulle til London ( som har 5 lufthavne) og jeg har da altid landet/lettet fra samme lufthavn. Fejlen er da 100 % på vores side, da man selv skal tjekke op på det. Men hvis det sure løg i kundeservice havde gidet at gøre hendes job, havde vi jo fundet ud af det meget tidligere !!!

Vi fik seriøst meget travlt med at løbe ud til en taxi og bad ham trykke speederen i bund!!! Det tog ca 50 min at komme derhen og kostede 54,5 E ( vi gav 60 E, så fik den søde taxi chauffør lidt drikkepenge)

Vi blev reddet af at det var en meget lille lufthavn, så vi kunne gå direkte op til sikkerhedskontrollen, der var ingen kø. Men var vi kommet lidt senere var vi ikke kommet med….Den fejl laver jeg aldrig igen 

I flyet fik vi lige en øl/sodavand at skåle på -:)

Berlin er en rigtig fed by med så mange muligheder. Glæder mig til at besøge byen med Lars og pigerne engang. 

Knus herfra

Be the first to comment

Leave a Reply