Dag 13 – hjem til tune

Så kom dagen hvor vi skulle hjem igen. Det var lidt blandende følelser. For på den ene side var vi jo begyndt at savne vores hus, have, kaniner, venner osv, på den anden side havde vi jo haft en fantastisk ferie i sommerhuset og var altså ikke blevet helt trætte af Ebeltoft endnu.

Men hjem skulle vi, så kan vi bare glæde os til næste gang vi skal til skønne Djursland ❤️

Morgenmaden blev indtaget indenfor i dag

Mens Lars og jeg fik pakket det sidste, fik pigerne lov til at se lidt tv. Sørme om der ikke lige var 2 is tilbage i fryseren. Ikke så tit at de får en is kl 9 om morgenen, men det er vel stadig ferie 😝❤️

Der blev også tid til en sidste gyngetur inden vi forlod sommerhuset

Så var bilen godt proppet igen og vi var på vej…

Vi nåede lige at gå en lille tur ved havnen mens vi ventede på færgen

Så kom den store fine færge

Der blev vinket farvel til Jylland

Det gik nemt med færgen og da vi kom til Odden havde vi ca 1 time hjem. Der var både Laura og Emma ret utålmodige og ville bare hjem…efter ca 30 min faldt begge i søvn 😎

Da vi kom hjem løb begge pigerne ind til kaninerne. De havde altså været savnet

Så er en skøn sommerferie snart slut…vores næste lange ferie sammen bliver til Thailand i 2020 🌸☀️☀️☀️🥰🥰

0 Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *