Tyrkiet dag 12 – til marked i Octava

Vi havde besluttet os for at vi ville tage til en by efter lidt shopping. Receptionen havde forslået os at vi skulle tage til Octava, da den både havde butikker og et marked ( om fredagen) vi tog en taxi der, som ca tog 30 min. Taxi chaufføren ville vente på os derinde og så kunne vi bare ringe til ham, når vi ville hjem igen. Luksus.

Vi startede dog dagen med lidt hygge i vores seng

På vejen ind til markedet, kørte vi forbi de fineste granat æble plantager og limon plantager, de så så fine ud. Desværre ingen billeder af dem.

Så er vi lige kommet ind til market. Denne del bestod dog kun af mad, så vi fik hurtigt over til den del, hvor de havde tøj/tasker og sko

Lars kigger på ting

Vi fandt dog hurtigt ud af at det ikke var noget for os. Jeg fik købt et Adidas ( måske 😝) sæt til Laura og jeg, men ellers var der ikke noget, der faldt i vores smag. Vi var der midt på dagen ( Big mistake) da der var sindssygt varmt, sveden løb ned af os, så vi ville bare væk til sidst.

Da jeg stod i udkanten af markedet med pigerne og ventede på Lars og min mor, kaldte en tyrkisk dame os over. Hun roste pigerne for deres fine hår og spurgte dem ind til deres navne og alder, imens hun lagde flere armbånd på deres håndled og ankler, og så måtte de selv vælge et. Inden jeg fik set mig om, havde hun også klippet dem, så de passede i størrelsen. Hun ville så have 280 tyrkiske lira for dem, som vi på ingen måde ville give. Vi sagde 100 lira, som hun så gik med til….vi burde nok bare have taget dem af pigerne og gået vores vej. Synes bare det var svært, når de havde fået dem på. Ret fræk metode, og heldigvis har alle de andre tyrkere ikke været sådan. De har lade os kigge på tingene i ro og fred..

Da vi næsten var kommet ud fra marked, skulle pigerne lige have en is og vi andre en kold cola. Det hjalp lidt på humøret

På vej ud af marked, begyndte de at indkalde til bøn. Det høre vi ikke ude på vores hotel, da det ligger så langt fra en by

http://xn--bjrn-larsen-hgb.dk/wp-content/uploads/2018/09/img_0795.mov

De rigtige butikker de havde i byen var ret gode. Der var air-condition , så det var skønt at opholde sig derinde. Vi var inde i en børnebutik, som havde så meget fint børnetøj. Jeg købte et par bukser hver til pigerne og en t-shirt hver til dem, og kom kun af med ca 90 kr. Sindssygt billigt. Vi fik købt lidt mere i de rigtige butikker og gik over mod det sted, hvor vi skulle mødes med vores taxa. Han fandt os dog med det sammen, så vi kunne fortsætte mod vores hotel

Der gik ikke længe, så sov Laura i taxien.

Lars gik op og sov med Emma, mens min mor og jeg gik til poolen med Laura. Vi gik dog lige forbi snack baren først, da vi ikke havde fået frokost. Laura fandt en dansk pige, Fiona, som hun løb og legede lidt med

Da vi skulle i bad om aftenen, kom Laura og Emma i spabad. De har sagt at de vil have sådan et derhjemme

Emma i en ny fin kjole, som vi købte inde i byen. Den har ca kostet 55 kr

Lidt søster hygge

De har nogle tyrkiske baazare på vores hotel. Udenfor en af dem, har de den fineste blå kjole ( hvis man altså er en lille pige) Hver gang vi er gået forbi den, har Emma råbt prinsesse og løbet over for at kysse og kramme den.

Så de fik en gave fra deres mormor ❤️❤️

De er altså også vældig fine i dem

Til show på hotellet

Det sluttede af med at man kunne få taget et billede med artisterne på scenen. Emma gik dog bare rundt deroppe, så de alle kunne se på hende

I morgen står den sørme på pool igen og lidt bamse klub for Laura

Knus

0 Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *