Så er der kun 11 dage tilbage

Nu er vores rejse ved at være tæt på ( 10 dage 7 timer 56 minutter og 29 sekunder, men hvem tæller 😉 )

Jeg er ved at have styr på sommertøjet til pigerne, og skal virkelig styre mig med ikke at pakke for meget til rejsen. Jeg satser jo på at købe en masse lækkert nyt tøj til dem i Sawgrass mall (kæmpe outlet by lidt uden for Miami: http://www.simon.com/mall/sawgrass-mills)Der kan Ringsted Outlet vist ikke følge helt med.

Jeg har hjulpet Søren med lidt praktiske ting i forhold til brylluppet (booke restaurant & book den park/strand, hvor cermonien skal holdes. Det sidste viste sige at være noget af en opgave. Man skulle ca udfylde 10 sider med alle mulige mærkelige oplysninger, og sende det til deres brandstation, sheriff og nogle skildpadde folk. Sheriffen og skildpadde folkene har godkendt det, nu mangler vi bare brandstationen…Håber snart der kommer styr på det,  jeg panikker vist mere end Søren, over at det ikke helt er på plads endnu.

Vi har dog styr på vores pas & har fået hævet lidt dollers, så tænker ikke at det kan gå helt galt.

Nu glæder jeg mig bare virkelig til at se Tine & co i lufthavnen den 8/5. Er meget spændt på om hun har regnet ud at vi skal med 😉

 

0 Shares

Her tænker du på “Så er der kun 11 dage tilbage”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *