Dag 5 – Køretur til Key West

I dag skulle vi forlade Miami for at køre til Key West. Vi fik spist morgenmad og pakket bilen og forlod Miami omkring kl 10. Der var en del trafik i starten, så det tog os en del tid at komme ud af Miami.

Jeg havde læst om et sted, hvor man kunne fodre kæmpe fisk, så vi startede med at besøge det. Der var en lille hyggelig havn, hvor man kunne leje vandscooter, snorkle og leje kanoer.vi startede med at spise vores madpakker

Bagefter gik vi ned til haven, hvor vi kom meget tæt på pelikaner. Pigerne var lidt bange for dem 😜

Vi så også en stor søko i vandet

Så gik vi over på broen, hvor vi kunne fodre fisk. Vi købte en spand med mad i til fiskene, der skulle man passe på at pelikanerne ikke spiste det. De var meget nærgående 😜

Vi kiggede lidt på de butikker, der lå der før turen atter fik mod Key West

Jeg havde hørt om at der skulle være en meget fin og børnevenlig strand på ved Bahia, så den stoppede vi ved. Det kostede $10 at komme ind og det var noget af en skuffelse. Der var små sten i vandkanten og vandet var slet ikke så fint, som de billeder vi havde set. Måske vi var der på en uheldig dag, men pigerne fik da badet.

På dette billedet, kan man se den oprindelige togbane i baggrunden. Man kunne komme helt op at se den, det valgte vi dog at springe over.

Der havde været overskyet og regnet en smule siden vi forlod Miami. Men ca en time før vi kom til Key West kom solen frem, og så blev turen bare så smukkere. Vandet så krystal klart ud og man kunne se alle de små øer omkring os.

Vi ankom til Key West omkring kl 17, og fandt hurtig frem til vores hytte. Den lignede virkelig et lille dukkehus udefra. Indvendigt var der dog masser af plads og alting virkede dejlig rent

Vores hus lå meget centralt, faktisk kun få minutters gang fra Ernst Hemingways hus ( det besøger vi i morgen) i dag gik vi bare en lille tur på duval gade, og man fik hurtig en hel anden stemning end Miami. Her var ikke skyhøje hoteller, men små hyggelige huse. Man kunne ikke andet end at komme i en meget afslappet stemning og man fik lidt følelsen af at man var kommet til Caribien

Vi sluttede af med at spise på denny’s diner, hvor vi fik de lækreste milkshakes

Pigerne blev puttet i samme seng igen, men faldt dog først i søvn, da jeg lagde mig mellem dem. Vi måtte ligge en masse sofapuder i kanten, da sofaen var ret høj og vi havde ikke lyst til at de skulle falde ud i løbet af natten 😊

0 Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *