Dag 2 – Den første hele dag i Miami

Jeg vågnede ca 01:30, og kunne på ingen måde sove mere. Der var kl jo 7.30 i dk, så der plejer jeg jo at være oppe i et par timer der. Pigerne vågnede begge kl 4 og var ret vågne. Vi fik Laura over i vores seng og fik dem begge til at sove igen til kl 7. Så det var vist kun mig der havde været vågn det meste af natten.

Efter vi havde spist morgenmad, ville vi hen til et supermarked som lå ca 10 min gågang fra hotellet. Det var dog et meget mærkelig supermarked. De havde nærmest ingen madvarer( altså kød, pålæg, frugt og grønt) men til gengæld havde de en masse Chips, drikkevarer, legeting og de vildeste morgensprodukter ( mindede om slik) se her:

Vi fik køb de ting vi mente kunne bruges til en frokost og betalte en mindre formue for det. Vi fandt så ud af at der lå et kæmpe supermarked ca 4 min derfra. På det tidspunkt havde Emma dog en ble der skulle skiftes, så vi gik tilbage til hotellet med vores dyre madvarer 🙂

Vi gik til poolen bagefter, noget som begge piger havde set frem til. Der var dog ikke et børneområde i poolen, så det var lidt af en udfordring for Emma.

Da vi havde spist frokost, skulle Emma sove til middag, så Laura og jeg valgte at gå en tur på stranden. Der var desværre en del tang ( dette var Laura dog total ligeglad med) og kæmpe bølger. Der stod et skilt med at der var understrøm og svømning var på eget ansvar. Så Laura fik kun lov til at være i vandkanten, dette var hun dog godt underholdt med

Vi kom tilbage på hotellet ca kl 15, men der sov Emma og Lars endnu. Så Laura og jeg besluttede at gå lidt på opdagelse. Vi gik ind mod South beach, jeg havde regnet med at vi ville komme forbi en isbod på vejen. Men der var kun det en store hotel efter det andet. Vi kom dog forbi et par springvand, som Laura synes var ret fine. Miami er vist ikke en by som er beregnet til gå rundt i( ihvertfald ikke når man skal fra en bydel til en anden)

Vi kom tilbage til hotellet kl 16:15 og der sov Emma og Lars stadig. Det virkede til at de var gået i seng for natten, for de var godt nok svære at vække😜

Efter at have spist lidt frugt og Chips, gik vi en tur på den lokale legeplads. Den synes begge piger var meget fin

vi fandt det ‘rigtige’ supermarked og fik handlet lidt mere ind ( til mere almindelige priser) de havde også de vildeste kager, som Laura mente vi skulle købe

Efter vi havde været hjemme med vores madvarer, fandt vi en burgerbar. Gad vide om det kan lykkedes pigerne at blive trætte af burgere inden denne ferie er overstået 😜

Vi kom tilbage til hotellet ca21.30 og der var vi vist alle godt trætte. Så efter en kort historie, sov pigerne

0 Shares

2 meninger om “Dag 2 – Den første hele dag i Miami”

  1. Amerikanere lever tilsyneladende af en kombination af slik og chips? Da vi var der sidst fandt vi popcorn med sukker og tacos med kanelsukker

    1. Ja, de har nogle virkelig mærkelige madvarer. Jeg fatter bare ikke at de ikke er tykkere herover

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *